Jeg elsker Gellerup - stadig

Jeg har kendt Gellerup hele mit liv – næsten.

Fra den gang, hvor det var nødvendigt at gå på fliserne ned til centret for ikke at få mudder under skoene, fordi der næsten kun var bar jord over det hele. Træerne stod som tynde pinde og stak op af jorden rundt omkring, og buskene fyldte heller ikke meget.

Dengang hed centret Gellerup Centret. Og det var mit andet hjem sammen med svømmehallen, som var mit tredje hjem. Det kostede 50 øre før klokken 12 og en krone efter klokken 12 at komme ind at svømme – men så kunne man også ligge og flyde i vandet og kigge lige op i himmelen, og om sommeren kunne man gå ud på græsset og nyde solen.

Der var sikkert også dårlige ting i Gellerup, dengang jeg var barn. Men det har jeg glemt i dag. Jeg husker kun alle de gode ting. Og de var lige uden for døren.

Siden har jeg været rundt at se verdenen flere gange. Og jeg har også boet andre steder i Danmark i forbindelse med uddannelse og arbejde. Men Gellerup har altid været min base, som jeg er vendt hjem til. Her er jeg tryg, og jeg har aldrig - ikke en eneste gang - været bange for at gå rundt. Gellerup er mit hjem.

Men Gellerup er også mange andres hjem. For jeg ikke er alene om at føle, at det er mit sted. Det gør rigtig mange af mine naboer, som også er flyttet hertil - måske langt væk fra. Og så er der efterhånden også rigtig mange, som er født her, og som ikke kender til andre hjem. Det er også deres sted. På hver vores måde er vi alle glade for at bo her.

I dag er det 38 år siden, at jeg flyttede til Gellerup – og meget har forandret sig. Det har jeg sikkert også selv.

Men centret og svømmehallen er her stadig. Og på en eller anden sjov måde, så er der stadig en lille pige inden i mig, som altid bliver glad, når jeg går rundt i City Vest og hilser på folk, som jeg efterhånden har mødt gennem mange år.

Vi kender ikke rigtig hinanden, men vi ved, at vi har noget rigtig godt til fælles, som ingen kan tage fra os - vi elsker nemlig at bo i Gellerup.